Vojens Badminton Club
Medlem af DBF og DGI

 

 

 

 

 

 

Gang i badmintonklubben

To nye tiltag skal øge trivslen og aktivitetsniveauet i Vojens Badmintonklub.

Der er sædvanligvis godt gang i ketsjere og fjerbolde i Vojens Badmintonklub, men der må gerne ske endnu mere, siger klubbens formand, Ejnar Jürgensen.

Torsdag formiddag kan motionister spille fra kl 9 til 12. Man skal ikke leje en bane, men spiller med de der dukker op. Med aftalen ønsker man i Vojens Badmintonklub som nævnt at øge trivslen i klubben.

- Indtil videre har 12 spillere benyttet sig af tilbuddet, men der er plads til 20, så er man interesseret, skal man bare henvende sig. De nuværende tilmeldte er alle pensionister, men tilbuddet er for alle, uanset hvor gammel man er, og hvor man kommer fra, siger Ejnar Jürgensen.

Derudover vil badmintonklubben i Vojens også gerne have fat i flere unge mennesker.

- Derfor inviterer vi over tre onsdage 60 elever fra Lagoniskolen på Unionvej i Vojens ind i hallen, hvor vi tilbyder dem badmintonundervisning. Og så håber vi selvfølgelig, at nogle af dem bliver så interesserede i spillet, at de melder sig ind i klubben, siger Ejnar Jürgensen.

Vojens Badmintonklub har omkring 110 medlemmer.

 

 

Unge viser interesse for badmintonsporten

DEL   Af Thomas Holl , thh@ugeavisen.dk 06. december 2018 kl. 13:55

Vojens Badmintonklubs bestræbelser på at få flere unge medlemmer har båret frugt.

Vojens: I Vojens Badmintonklub har man en ambition om at få flere unge til at melde sig ind i klubben. Og bestræbelserne ser nu ud til at bære frugt.

Således har klubben de seneste tre torsdage haft besøg af godt 60 elever fra 5. årgang på Lagoniskolen på Unionvej. Her har de unge modtaget badmintonundervisning, og flere af dem er blevet bidt af sportsgrenen.

- Vi har i første omgang fået tilgang af syv elever. Det er godt 10 procent af de elever, der har været her, og det er vi godt tilfredse med. Disse elevers interesse kan måske også bevirke, at endnu flere får lyst til at prøve at spille badminton, siger klubformand Ejnar Jürgensen.

Klubben tager også gerne imod endnu yngre medlemmer.

- Det kan være, at vi til næste år igen vil tage kontakt til skolerne og tilbyde en lignende aktivitet til eleverne i 2., 3. og 4. klasse, siger Ejnar Jürgensen.

Vojens Badmintonklub har godt 110 medlemmer.

 

 

 

 

 

 

Opdatering på Julehygge

Det er gratis for ungdom.

Motionister skal af med 30 kr.; sidste tilmelding mandag d. 10. dec. 2018 enten hos Ejnar eller kantinen.

 

 

   

Tønderstævne 2019

FOR MERE INFO KLIK HER

Hvornår:
5. jan kl. 09:00 - 6. jan 2019 kl. 17:00

Hvem:
Alle fra 6 - 18 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Tilmdeldingsfrist:
13 dec. 2018

 

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Turnering og stævner - Tilbud fra DGI

FOR MERE INFO KLIK HER

 

 

 

Vestmesterskaber ABCD rækker

Vil du være Vestmester i Sønderjylland?

Kom og få en fed dag i hallen med masser af badminton

lørdag den 1. december 2018 i Augustenborghallerne.

Tilmelding senest den 15. november på BadmintonPeople.
 

Se mere her
 

 

Vestmesterskaberne for E og M samt U11A rækkerne.

Afholdes i Herning den 1. og 2. december 2018

Turneringen er åben på BadmintonPeople.

Tilmelding senest den 15. november på BadmintonPeople.

 

Sønderjysk Mesterskab senior, motion og senior+

HUSK tilmelding senest den 25. oktober på BadmintonPeople.
 

Se mere her

 

Stævner for nybegyndere

VBC betaler for 2 begynderstævner (En begynder er fx. en spiller, der er startet med at spille badminton i denne sæson. En spiller, der har spillet lidt længere tid, men ikke har været til turnering endnu. En lidt mere øvet spiller, der kun har opnået point i holdkampe - og ikke fra turneringer/stævner.)

Har du lyst til at deltage, kan du gå ind på DGI`s hjemmeside, tilmelde og betale. Derefter sende kvitteringen og et kontonummer til  tovebslot@gmail.com . Så vil du få beløbet refunderet.

 

Begynderturnering i Blans Sundeved

Kom og få en hyggelig dag i hallen og spil nogle gode kampe sammen med dine badmintonvenner.

; Kom til en sjov og hyggelig turnering, hvor det mere drejer sig om at prøve end at vinde;

Der er medaljer til alle deltagere.

Lørdag den 10. november 2018 i Sundevedhallerne

Tilmelding senest den 25. oktober 2018 på
www.dgi.dk/201813104112
 

Se mere her

 
 

Begynderturnering i Bredebro

Vil du være med til en sjov dag med badminton?

Alle begyndere er velkommen og vi lover en hyggelig dag i hallen med gode kampe for alle.

Der er medaljer til alle deltagere.

Søndag den 18. november 2018 i Bredebro Fritidscenter

Tilmelding senest den 1. november 2018 på
www.dgi.dk/201813104113
 

Se mere her

 

 

------------------------------------------------------------------------------

 

Holdturnering
Der er tilmeldt et hold fra undgomsafdelingen til holdturnering.
Kampene foregår lørdage i:

  • uge 43
  • uge 46
  • uge 49
  • uge 4
  • uge 8
  • uge10.

Der kommer flere oplysninger i uge 41.

>>Holdturnering U15D<< er kommet op.

 

Torsdag
Torsdag formiddag er der motionsbadminton fra kl 9 til kl 12 i hal 1.
Den dag skal man ikke leje en bane, men man spiller med de, der kommer. Pris 150 kr./person.